Mind & Body Nectar

yoga, lyd og livet

Mind & Body Nectar

yoga, lyd og livet

Patanjali, som beskrives som yogaens fader, har samlet flere tusind år af yogavisdom og beskrevet det i værket Yoga Sutras, som er en samling af 196 indiske sutraer. Han er derfor ikke som sådan yogaens ophavsmand, men ham som satte yogaen i system, så alle kunne få glæde af den. På dansk er sutraerne bedst beskrevet som aforismer – små underfundige sætninger, der bl.a. ved hjælp af metaforer beskriver yogaens teori og praksis i detaljer. 

Yoga Sutraerne stammer tilbage fra ca. 100-400 år før vor tidsregning. Sutraerne ligger til grund for den klassiske yogafilosofi og er opdelt i fire kapitler: Samadhi Pada, Sadhana Pada, Vibhuti Pada og Kaivalya Pada. Mere om dem lidt senere. I kapitel to, Sadhana Pada, beskriver Patanjali yogaens vigtigste indholdsområder – Ashtanga Yoga, yogaens otte lemmer, otte ben eller otte indholdsområder.

Når vi hører ordet yoga, så tænker vi på øvelser, vi laver på en yogamåtte. Men yoga er meget mere end det. Yoga er en ottefoldig sti af trin, med forskrifter til yogaelevens færd mod oplysning og frigørelse kaldet Ashtanga Yoga. Ashtau betyder otte og Anga betyder ben eller lemmer. Ashtanga Yoga, i Patanjalis forstand, er ikke at forveksle med den yogaretning, udviklet af Patthabi Jois, der går under samme betegnelse og kan dyrkes mange steder i Danmark og resten af verden. 

De otte indholdsområder beskriver yogaen i Patanjalis forstand og følger man dem, leder de til den endelige forløsning – frigørelsen. Set med vestlige briller er Ashtanga Yoga og Patanjalis Yoga Sutras, ligesom Bibelen, en normativ beskrivelse af de trin og forskrifter, som man skal følge for at opnå den endelige forløsning – Samadhi (Moksha), eller i Bibelens tilfælde – ophøjelsen. 

De første to, Yama og Niyama, er en række universelle regler for god menneskelig opførsel og kan groft sammenlignes med Kristendommens 10 bud. Efterlever man dem, giver det en positiv rensende effekt både indiviuelt og samfundsbetragtet. Som i filosofien “pay it forward”… Næste niveau består af praktiske øvelser og udgøres af Asana, Paranyama og Pratyahara. De styrker og disciplinerer den enkelte udøver af yoga i krop og sind. De kan føre til det sidste niveau, som er den indre og spirituelle del af yoga og består af Dharana, Dhyana og Samadhi, som tilsammen fører til en dybere forståelse af livet. De otte lemmer er:

Det første ben hedder Yamas, som er de moralske, etiske og samfundsmæssige retningslinjer, som yogaeleven skal praktisere. Yamas består af fem retningslinjer, som alle er udtrykt med omsorg for yogaelevens ve og vel og foreskriver, hvordan yogaeleven bør opføre sig i relation til sig selv og til verdenen. Patanjali selv betragtede Yamas som de store, mægtige og universelle løfter. Han instruerer om, at de skal praktiseres på alle niveauer af livet, både i handlinger, ord og tanker. De fem YAMAS er:

Ahimsa
Ahimsa betyder ikke-vold. Det omfatter både fysisk, psykisk og følelsesmæssig vold overfor for både andre og os selv. På yogamåtten indebærer det, at vi ikke praktiserer med smerte og gør vold på os selv for at kunne stå i en eller anden forskruet stilling, vores krop slet ikke er klar til. Ahimsa kan praktiseres ved at leve livet fyldt af barmhjertighed og medfølelse. Barmhjertighed og medfølelse er evnen til at acceptere begivenheder, som de er og sker med et åbent sind og et kærligt hjerte.

Satya
Satya betyder sandhed og sandfærdighed. Satya opfordrer os til at leve og tale sandt og i sandhed og sandfærdighed. Det kan være meget svært at leve op til, især set i sammenhæng med Ahimsa, der ligger forud for Satya. For hvad nu hvis sandheden sårer andre, så gør man vold på et andet menneske og lever dermed ikke i overensstemmelse med Ahimsa. At leve sit liv i sandhed og sandfærdighed skaber ikke kun selvrespekt, ære og integritet, men forbereder os til resten af vejen på vej til forløsning.

Asteya
Asteya betyder ”ikke-stjæle” og defineres bedst som ikke at tage det, der ikke er dig frit givet. Selvom dette måske på overfladen synes let, kan det være ganske svært. Bl.a. fordi det ikke begrænser sig til det fysiske, men også omfatter tanke, ord og handling. Det indebærer også, ikke at acceptere, godkende eller tolerere andres tyveri, såvel fysisk som i tanke, ord og handling. På samfundsniveau vil Asteya være imod udnyttelse, social uretfærdighed og undertrykkelse. Selvom det ikke er let, øger Asteya generøsitet og overvinder grådighed.

Brahmacharya
Brahmacharya betyder egentlig cølibat, men skal forstås i lidt bredere forstand, end hvad vi normalt forbinder med ordet. Det siger noget om, at når vi kan kontrollere overdrevne fysiske impulser, opnår vi viden, kraft og øget energi. Hvad er så overdrevne fysiske impulser? Det handler om modstandsdygtighed overfor fristelser. Det er alle de behov der opstår i os som følge af sansestimuli, men som overstiger de basale behov.  For at bryde de bånd, der knytter os til vores overdrevne behov og eventuelle afhængighed, har vi brug for både mod og vilje. Og hver gang vi overvinder disse impulser, bliver vi stærkere, sundere og klogere. Et af de vigtigste mål i yoga er at skabe og opretholde balance. Og den enkleste metode til at opnå balance er ved at praktisere Brahmacharya. Praktiserer vi Brahmacharya undgår vi store udsving i livet og holder os på en mere lige vej. Den energi, der frigøres ved at undgå store udsving, kan derefter anvendes til højere åndelige formål.

Aparigraha
Aparigraha betyder ”ikke-begær”. Det skal også forstås i en bredere betydning, end hvad der begrænser sig til seksuelt begær. Ikke-begær opfordrer os til at give slip på alt, hvad vi ikke behøver, og kun være i besiddelse af det som er absolut nødvendigt. Kun der er vi fri. Når vi bliver grådige og begærlige, mister vi evnen til at se vores ene evige besiddelse, vores sande selv (kaldet Atman). Og når vi klamrer os til det, vi har, mister vi evnen til at være åbne og modtagelige for det, vi har brug for. 

Når vi praktiserer Yamas, stræber vi efter at leve et sundere, helligere og mere fredeligt liv, og samtidig styrker vi vores bevidsthed, vilje og dømmekraft. At engagere sig i denne praksis er ikke en nem opgave, men ved at gøre det, styrker vi os selv, forbedrer vores relationer med andre og fremmer vores fremskridt på Yogaens vej.

Det andet ben hedder NIYAMA og vedrører det individuelle fokus for den enkelte i relation til dennes krop, sind og sjæl og kan ses i forlængelse af de mere universelle YAMAS men på individuelt plan. Det er retningslinjer for individet.

Saucha
Saucha betyder renhed/renlighed og gælder både vores ydre omgivelser og kroppen, som vi kan holde rene ved at vaske os selv, tage bade, tage rent tøj på. Og det gælder også vores indre, som vi kan holde rent ved at dyrke yoga, praktisere åndedrætsteknikker (pranayama), spise ren mad af gode råvarer og ikke tale unødigt. 

Med andre ord omhandler det en bevidsthed om at rense krop og sind og også bevidst arbejde på at omgive os selv med et rent miljø (både mad, drikke, venner, underholdning, boligindretning og transport) for ikke at tilføje eksterne urenheder til vores krop eller sind. Det rene sind og den rene krop renser os for følelser som had, begær, vrede, grådighed, stolthed og medfører en fokuseret sindstilstand der betegnes som Ekagra.

Santosa
Santosa betyder tilfredshed. Roden til lykke kommer ved frigørelsen af sindet og tilfredsheden med nuet. Det kommer når vi overgiver os til Gud/det guddommelige/det spirituelle (Ishvara Pranidhana), når vi giver slip på materielle goder og afstår fra ikke at stjæle (Asteya) og når vi praktiserer studie af selvet og selvstudie (Svadhya).

Tapas
Tapas betyder selvdisciplin, vedholdenhed, ildhu/iver, vilje og indebærer, at man især udviser dette trods livets udfordringer. Tapas refererer til alt det vi burde gøre, som vi ikke får gjort trods det, vi ved, at det gavner os. Men det er først Tapas, når vi gør det. Trods det at det kræver ualmindelig stor selvdisciplin. Set med vestlige øjne gælder det især i Asana, dvs. i ens egenpraksis på måtten, men vedrører generelt alle yogaens otte lemmer og alle aspekter af livet. 

Tapas henviser til de før omtalte YAMAS og kan ses i relation til både kroppen, sindet og også talen: For kroppens vedkommende gælder det om at kunne kontrollere sine behov som beskrevet under Brahmacarya, ”cølibat” og ikke at udøve vold på sig selv eller andre i bred forstand som beskrevet under Ahimsa, ”ikke-vold”. For vores tale gælder det om at leve sandfærdigt og i sandhed i alle livets aspekter og autentisk i tale, tanke og handling som beskrevet under Satya, altså ”sandheden og sandfærdigheden”. For vores sind gælder det om ikke at ville stjæle det som retmæssigt ikke er givet til os, som beskrevet i Asteya ”ikke-stjæle” og ikke at savne det, vi ikke har, men være tilfredse der, hvor vi er, som beskrevet under Aparigraha ”ikke-begær”.

Svadhyaya
Svadhyaya (studie af selvet/selvstudium). Studiet af selvet er evnen til at se vores sande guddommelige natur ved at kunne reflektere over de erfaringer, vi gør os gennem livet. Livet er en endeløs mulighed for at lære om os selv. Vores mangler og svagheder giver os mulighed for at vokse, og vores fejl giver os mulighed for at lære. Refleksion af vores handlinger bliver et spejl til at se vores bevidste og ubevidste motiver, tanker og ønsker mere tydeligt. 

Selvstudiet vedrører, at vi opsøger, undersøger, læser og lærer af de hellige og åndelige tekster og bruger dem som vejledning til vores indre verden, hvor vores sande selv befinder sig. Selvstudium kræver både at se hvem vi er i øjeblikket og se ud over vores nuværende tilstand for at realisere vores forbindelse med det guddommelige.

Ishvara Pranidhana
Ishvara Pranidhana betyder overgivelse til Gud/det guddommelige/det spirituelle og indebærer hengivenhed og dedikation til det, der er højere end os selv. Patanjali fortæller os, at for at nå målet om yoga, skal vi opløse vores egocentriske natur og lade være med konstant at identificere os med os selv. For at gøre dette må vores yoga-praksis og alle de fordele, vi får fra vores praksis, ses som et tilbud til noget større end os selv. Gennem denne simple handling af hengivenhed bliver vi mindet om vores forbindelse til vores højere kraft, og vores yoga praksis bliver hellig og fyldt med barmhjertighed, indre fred og overflod af kærlighed.

Fundamentet for Patanjali’s ottefoldige sti til yoga kan med rette siges at være YAMA og NIYAMA, og som jeg indledte med at fortælle kan de sammenlignes med de ti bud. De skaber et solidt fundament for yogaelevens videre færd ind i yogaens dybere stadier med opmærksomhed, indre styrke og succes. Udøvelse af Yamas og Niyamas er en rejse og en proces og foregår bedst i meget langsomt tempo. Tag et skridt, en Yama eller Niyama, ad gangen og gør det med barmhjertighed og medfølelse og uden bekymring for om det nu er perfekt.

Asana vedrører de mange forskellige yogastillinger som renser, styrker og smidiggør hele kroppen og skaber stabilitet, psykisk ligevægt, sundhed, rørighed, balance, udholdenhed og vitalitet. Det vigtige er hvordan Asana træner og disciplinerer krop og sind samt forbereder os til Pranayama.

Pranayama vedrører videnskaben om åndedrættet og består af ordene Prana og Ayama. Prana er livskraften, flow, energi og kraft, alt sammen manifesteret i åndredrættet. Ayama betyder kontrol og omhandler kontrollen af åndedrættets længde, udvidelse, tilbageholdelse og forlængelse. Åndedrættet består af Puraka = indåndingen, Rechaka = udåndingen og Kumbakha = tilbageholdelsen eller det øjeblik, hvor der hverken er ind- eller udånding.

Kumbakha kan ydermere deles op i Antara Kumbakha, som er det lille ophold eller den nærmest umærkelige pause der er efter indåndingen og lige før udåndingen, og i Bhaya Kumbakha som er det lille ophold eller den nærmest umærkelige pause der er efter udåndingen og lige før indåndingen. Pranayama er meget mere, end jeg har beskrevet her, men der kommer på sigt mere.

Pratyahara handler om kontrol af sanserne, og kan opnås ved at stilne dem, så de bliver passive og ved at vende dem indad. Formålet er at vi ikke lader sanserne forføre os og lede til behov som at føle eksempelvis sult, frygt eller begær. Vores perception pacificeres så at sige. 

Pratyahara forbereder yogien til det sidste niveau i tredelingen af de otte trin, som vedrører den indre og spirituelle del. Pratyahara er første stadie af den koncentration af sindet, som siden hen fører til det komplette fokus og den komplette koncentration (Dharana), meditationen (Dhyana) og ultimativt frigørelsen eller i buddhismen kendt som Nirvana og i Yogaen som Samadhi.

Dharana handler om koncentration og fuldkommen opmærksomhed, så bevidstheden bliver som vandet i en sø, der rører alle bredder lige meget. Koncentration i denne forstand kan med lån fra det engelske beskrives således: ”To be thoughtfully thoughtless is concentration”.

Dhyana handler om meditationen – den højere form for koncentration, der integrerer kroppen, åndedrættet, sanserne, sindet, fornuften og egoet, hvorved sindet fokuseres eller opløses i et punkt over længere tid.

Samadhi er det endelige mål med al yoga, hvor krop, sind og sjæl sættes fri, mødes i ét punkt og forenes med den universelle livsenergi. I samadhi er man ved fuld bevidsthed og beredt mens kroppen og sanserne er i dvale. Tilstanden består af tre bestanddele: Den første er Savikalpa: (med fantasi) – et stadie af højere bevidsthed. Den anden er Asamprajnata – et højere stadie af bevidsthedsudvidelsen men mangler den universelle bevidsthed og den tredje er Nirvikalpa – det højeste stadie af grænseløs bevidsthed, hvor alt er et.

Patanjalis Yoga Sutras er opdelt i fire kapitler:

Det første kapitel handler om oplysning, med fokus på koncentration og meditation. De 51 sutraer i dette kapitel diskuterer den proces der ligger til grund for at kunne forene krop og sind og blive ét. Sutraerne definerer yoga, de hindringer, der kan være for at kunne praktisere yoga, formålet med yoga, betydningen af konstant og regelmæssig yogapraksis (abhyasa) og løsrivelsen fra det materielle (vairagya).

Det andet kapitel handler om yogaelevens praksis og er beskrevet i kapitlets 55 sutraer. Her beskrives også de otte ben i yogaen, som er beskrevet ovenfor i et særskilt afsnit. Sadhana på sanskrit betyder “praksis” eller “disciplin”. Her skitserer Patanjali både Kriyā Yoga og Ashtanga Yoga, som er vejledning i hvordan man går yogaens vej på vej til Samadhi (frigørelsen og forløsningen).

 Kriya Yoga i Yoga Sutras er udøvelsen af de tre Niyamas der indgår i Ashtanga Yoga og udgør: Tapas (selvdisciplin/ildhu/iver/vilje), Svadhyaya (studiet af selvet og selvstudium) og Ishvara Pranidhana (hengivenhed til Gud/det guddommelige/spiritualiteten). Ashtanga Yoga som er beskrevet ovenfor  består af: Yama, Niyama, Asana, Praṇayama, Pratyahara, Dharaṇa, Dhyana og Samadhi.

Kapitlet består af 56 sutraer. Vibhuti på sanskrit betyder ”kraft” eller “manifestation”. Overnaturlige kræfter (på sanskrit: siddhi) kan blandt andet forstås som evnen til at opnå det transcendente ego, dvs. ophørelsen af skellet mellem det sande selv og det universelle selv. Disse overnaturlige kræfter (siddhi) opnås gennem yogapraksis. 

Hvis man kombinerer praksis af Ashtanga Yogaens tre sidste ben Dharaṇa, Dhyana og Samadhi på samme tid kaldes det Samyama, og betragtes som et redskab til at opnå forskellige stadier af Siddhis – de overnaturlige kræfter. Kapitlet advarer dog samtidigt om, at disse kræfter kan blive en hindring for yogaeleven, der søger frigørelsen for frigørelsens skyld.

Kaivalya betyder bogstaveligt “isolation”, men forstås som frigørelse eller befrielse og bruges, hvor andre tekster ofte anvender udtrykket moksha (frigørelse). Kaivalya Pada beskriver frigørelsesprocessen og virkeligheden af det transcendente ego. Kapitlets 34 sutraer præciserer hvad der ligger i frigørelsen og hvad vi kan opnå som følge deraf.